“Jeg glæder mig rigtig meget og er dybt taknemmelig for mødet på Gram slot med Charlotte”

Samtaleterapi

“Jeg er en kvinde på 58 år. Jeg var til helsemesse på Gram slot sammen med en veninde. Ville bare deltage og observere. Jeg har haft kontakt til alternative behandlere tidligere og har kontakt til en nu. Jeg ønskede ikke at prøve flere. Men så kom vi forbi Chalotte, en smilende, positiv personlighed, der spurgte om vi skulle lege. Da det blev min tur og hun spurgte hvor jeg havde ondt, kunne jeg kun grine og sige at det kunne vi vist ikke klare nu. Chalotte fik mig til at fortælle om smerterne i min venstre hofte. Vi grinede. Jeg knappede op og hun smurte creme på min hofte. Det virkede. Chalotte forklarede om ebsteinbar virus og vi fik aftalt en telefon samtale. Der skete virkelig mange ting. Jeg skulle rense negative følelser ud.

Vi aftalte en ny tid, hvilket jeg ikke havde regnet med at jeg ville. De oplevelser ved samtalen og mit arbejde med de opgaver Chalotte gav mig var så positive at der kom flere samtaler via telefon/ FaceTime.

Jeg havde i et stykke tid følt at jeg manglede en “brik” til at komme videre med den udvikling jeg ønskede og savnede. Den brik fandt jeg hos Chalotte. Der er fuld fart fremad. Ikke nået i mål men jeg er meget positiv med hensyn til fremtiden. Den er lys og positiv. For at sætte ekstra skub i udviklingen, har jeg besluttet at ville deltage i Chalottes kursus. Jeg glæder mig rigtig meget og er dybt taknemmelig for mødet på Gram slot med Charlotte”